Klima og børn

Klima og børn og børnebørn

Kronik/Synspunkt 2015 i anledning af Cop21 klimatopmødet i Paris
Af Carsten Dybkjær, cand.theol. , redaktør for Kirkepartner, tidligere sognepræst i Hesselager 


Børn og børnebørn elsker at være ved danske strande, hvor de frit kan gå på opdagelse og finde krabber og muslinger. Jeg spekulerer ofte på hvordan det vil blive for vores kære børn og børnebørn, når de bliver voksne. Vil havet være steget, så der bliver bygget diger rundt i hele landet og de dejlige åbne strande forvansket til høje mure af cement. Og hvordan vil det gå ude i verden, vil øer blive oversvømmet og små lande forsvinde? Vil tørke og oversvømmelser brede sig, så vi vil se en uendelig strøm af klimaflygtninge, der søger væk fra naturkatastroferne og op til de nordiske lande? 

Klima og børn. Greta Thunberg taler . Wikipedia

Greta Thunbergs taler

Klimatopmødet i Paris Cop 21


Jeg er bange for at vi vil se mange katastrofer, før vi får vendt udviklingen. I disse dage samles mange af verdens ledere til Cop21 Klimatopmødet i Paris. Mon de får lavet en aftale der begrænser temperaturstigningerne til 2 procent?


Jorden som vores fælles hjem


Pave Frans har udsendt rundskrivelsen Laudato Si’ – lovet være du. Den handler om omsorgen for jorden, som er vores allesammens fælles hjem. Vi kan vælge at være herremand over jorden og udnytte den uden nogen skrupler. Vi kan også vælge at lytte til Frans af Assisi (pave Frans’ navnebror), der siger, at naturen er vores søster. Hvis vi anlægger det syn, at jorden er vores søster, så bliver det sværere at udnytte den – det ville vi ikke gøre som en god bror. Det afhænger altså af, hvordan vi ser på jorden. Er den blot en ressource eller er jorden et familiemedlem, vi holder af? 
Der bliver lyttet til paven, fordi han ikke kun er en tilfældig kirkelig leder, men også videnskabsmand (professor i kemi).

Klimaforandringer er menneskeskabte

I skrivelsen redegør pave Frans for, hvad de fleste videnskabsfolk er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Frans redegør også for de politiske tiltag. Men det mest interessante er hans moralske vinkel på problemerne og hans opfordring til, at hvert enkelt menneske ser det som sit ansvar at tage ansvar for jorden, fordi jorden er vores fælles hjem. Og hvem vil skide i sin egen rede? Vil vi med vores grådighed lægge jorden øde, så det bliver meget vanskeligt at overleve for kommende generationer. Er det den verden vi vil efterlade os? Nej, det er vores ansvar at vi efterlader en planet, som er beboelig for vore efterkommere. 

Danske politikere hos paven


Paven har mødt mange politiske ledere. Jeg håber især på, at de danske ministre Lars Christian Lilleholt og Eva Kjer Hansen, der også var i audiens hos paven, har lyttet til de kloge ord. 
Desværre er der ikke meget, der tyder på det, efter at regeringen har reduceret klimamålene og præsenteret tiltag som Grøn realisme. For mig at se betyder det et tab af biodiversitet og dårligere vilkår for insekter, fisk og fugle omkring vandløb. Og kysterne, Danmarks eneste vilde natur, bliver truet af hotelbyggeri. De naturkyster, der tiltrækker mange turister vil efterhånden komme til at ligne det hotelbyggeri, vi kender fra Middelhavet, hvor det mange steder ikke er til at komme ned til vandet, hvis ikke man betaler for det. Er det sådant et Danmark, vi ønsker? At udsætte et par elsdyr er kun symbol politik, der kan camouflere, at man andre steder presser naturen ud over bristepunktet. 


Grænser for vækst 


Regeringens tiltag bygger på en forældet ideologi, der hedder vækst. Vækst var fornuftigt i de dage, hvor vi byggede samfundet op. Men nu er vi nået til et punkt, hvor der er grænser for vækst. Jorden har begrænsede ressourcer. Fortsat vækst vil ske på bekostning af vores fælles hjem. En vækst nu er en kortsigtet gevinst. På længere sigt bliver der en regning at betale, og den bliver dyr. 

Klimaaftalen på Cop 21 i Paris


Håb på trods


Der er en historie om Martin Luther. Han blev en gang spurgt, hvad han ville gøre, hvis han fik at vide, at verden gik under i morgen. “Så ville jeg plante et æbletræ i dag ” svarede han. Det er håb på trods. 
Pave Frans slutter ikke sin skrivelse i desperation, men med håb: “Lad os gå syngende fremad. Vor kamp og vor bekymring for denne planet vil aldrig fratage os glæden ved at håbe.” 
Lad os håbe at Klimatopmødet i Paris munder ud i et godt resultat, der giver håb om at få stoppet klimaforandringerne. 

Klima og børn er at leve enkelt


Men hvis politikerne ikke kan enes, så er det op til dig og mig. Lad os omstille vores levevis for vore børn og børnebørns skyld. Og det kan vi gøre, hvis vi bliver som børn igen. Børn der glæder sig over at betragte nogle høns eller kaniner. Børn, der glæder sig over at gå tur ved de vilde danske kyster og samle muslinger og måske et stykke rav. Det er dansk hygge at sidde og læse højt af Rasmus Klump og klatre i træer og finde modne blommer eller et rødt æble. Det er koster ikke mange ressourcer. Det er ikke kortsigtet økonomisk grådighed – men glæde i det enkle i en harmonisk global familie.

Lader til elbiler