Opladning i Sverige februar 2022

Opladning i Sverige februar 2022. En rejse med udfordringer.

Vi kørte med elbilen VW id3 fra Odense klokken ni og var fremme klokken atten. Dvs. en rejse på ni timer, som vi kunne have klarer på den halve tid med vores gamle Passat diesel.

Første opladning ved Køge bugt gik fint med en Clever hurtiglader.

Opladning i Sverige i Lund

Næste stop i Lund var en udfordring. Jeg havde fundet en hurtiglader ved CircleK ved afkørsel 19. Først satte jeg min hustru af ved en veninde. Så kørte jeg tilbage til opladeren. Det var ikke muligt at hente appen ned med dansk iPhone endnu. Engangsbetaling kunne jeg heller ikke få til at virke, selvom jeg opgav alle oplysninge på mit Visakort.

Opladning i Sverige virker ikke
Opladning i Sverige virker ikke i Lund

Kørte tilbage til Macdonalds hvor der var en ladestation med 50 kw hastighed. Den var ude af drift – ur funktion.

Så tilbage til en Mer lader ved samme CirkelK med 50 kw. Den virkede med VW Ionity we charge Elli kort.

Så tilbage for at hente min kone. Jeg brugte to timer og 25 kilometers kørsel på dette.

I Halmstad fandt vi også en Mer lader ved motorvejen hvor vi kunne lade ved en 50 kw stander. Så kørte vi det sidste stykke uden problemer.

Næste dag ville jeg lade op på torvet. Den ene stander var ur funktion (den lyste ikke) fandt jeg ud af. Ringede op – de kunne ikke svare men ville ringe tilbage, hvilket de ikke gjorde og de har heller ikke svarer på mail. På forsiden af hjemmeside ’ Vi gør alt for dig ”

Jeg brugte så dansk Easypark app og det lykkedes at tanke op på to timer. Har ikke fået nogen bekræftelse på købet?

Nu kan vi så køre tilbage til København og finde en Clever lader.

Det er stadig besværligt at lade

Erfaring: Det er meget svært at komme til at lade for udlændinge i Sverige uden forberedelse.
Kommentarer fra Facebook mindede mig om, at der findes Clever og Eon ladestationer i Sverige. De kan bruges hvis man har ladebrikker med hjemmefra. Og de kan findes på kort i apps. Men tilbage står oplevelsen af, at man stadig ikke kan rejse uden grundig forberedelse. Det er lettere at bruge sit Visa kort overalt ved benzintanke. Når man skal tanke el skal man have lommen fuld af ladebrikker og mobilen fyldt med apps. Roaming er ikke aktiv endnu og det er besværligt at være elbilist. Hvornår mon det bliver lettere? Jeg har nu ventet på det i otte år som elbilist. Hvor længe er man first mover?

One thought on “Opladning i Sverige februar 2022

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: