
Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?
Indhyllet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.
Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?
Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).
Siden begyndelsen af juni har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.
Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012 samt januar, februar, marts, april og maj 2013.
• I maj vil Abe og regeringspartiet LDP vil sandsynligvis vise klarere signaler om deres A-kraft-politik. NRA vil komme nærmere de endelige krav for genstart, og måske komme ud i de første situationer, hvor man ‘er nødt til’ at erklære en reaktor for uegnet til videre brug på grund af jordskælvsmæssigt uheldig placering.
Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.
Se Fukushima – links år 1 og Fukushima – links år 2.

Optegnelser maj 2013
1. maj – Forsyningsselskaberne står med gigantiske underskud
2. maj – Igen tid for ‘Cool Biz’
3. maj – NRA indleder ny undersøgelse af Fukushima-katastrofens første fase
4. maj – Risplantning igen efter to års moratorium
5. maj – Abe underskriver aftale om levering af tyrkisk A-kraftværk
6. maj – Mafiaen lukrerer på oprydningsarbejdet
7. maj – Japansk fiflen med klimaindsatsen
8. maj – Eksperterne langt gladere for A-kraft end lægfolk
9. maj – TEPCO vil lede radioaktivt vand i Stillehavet
11. maj – 500 shanghaiet til at arbejde på Fukushima Daiichi
12. maj – NRA kræver fornyede undersøgelser ved Oi-værket
12. maj – LDP melder klart ud om reaktorstart forud for valget
13. maj – Den vedvarende energiudfordring
13. april – Ferskvandsmiljøet også radioaktivt forurenet
14. maj – Hamaoka-værket i gabestokken
15. maj – reaktor ved Tsuruga-værket i gabestokken
15. maj – Monju-reaktoren i gabestokken
Se Fukushima links for maj 2013.
1. maj – Forsyningsselskaberne står med gigantiske underskud
Det japanske regnskabsår løber fra primo april til ultimo marts, og den seneste runde af regnskaber fra forsyningsselskaberne er blodig læsning.
Tekst på vej …

Tepco reports ¥685 billion net loss for 2012 as redress claims take toll, (Kyodo) Japan Times 01.05.2013.
Takashi Ebuchi, Mari Fujisaki & Yuriko Suzuki: TEPCO, 7 other utilities post combined loss of 1.6 trillion yen, Asahi Shimbun 01.05.2013.
Kansai, Kyushu utilities raise household electricity rates, Mainichi 01.05.2013.
Kansai, Kyushu utilities raise prices on households to offset fuel costs, (Kyodo) Japan Times 02.05.2013.
2. maj – Igen tid for ‘Cool Biz’

Tekst på vej …

Cool Biz starts for another summer, (Kyodo) Japan Times 02.05.2013.
3. maj – NRA indleder ny undersøgelse af Fukushima-katastrofens første fase

Det har været diskuteret ganske intenst, om allerede jordskælvet 9. marts 2011 satte reaktorerne ved Fukushima Daiichi-værket i knæ, eller om det var den ekstraordinært store tsunami, som forårsagede den standsning af kølingen, som i løbet af de kommende døgn første til tre reaktornedsmeltninger?
Det kan umiddelbart synes som et teoretisk spørgsmål – skaden er sket, og det vigtigste er at få ryddet op. Men når A-kraft industrien og værkets ejer TEPCO kategorisk har afvist, at jordskælvet havde nogen direkte rolle, så hænger det sammen med, at hvis det var tilfældet, så ville man stå overfor skærpelser af dimensioneringskravene, som i langt højere grad ville gælde for samtlige Japans atomkraftværker. For jordskælvet var ikke specielt voldsomt ved Fukushima Daiichi, og jordskælv af tilsvarende styrke vil med stor sandsynlighed optræde hyppigt mange steder i landet. Hvorimod tsunamien var af en stærrelse, som kun formodes at optræde med flere hundrede års mellemrum.
Det er derfor med en vis spænding, at den nyetablerede sikkerhedsinstans NRA nu indleder en undersøgelse af forholdene.

Jin Nishikawa: Nuclear watchdog to answer unresolved questions about Fukushima disaster, Asahi Shimbun 02.05.2013.
NRA to open new study on role 3/11 quake played in damaging No. 1 plant, (Kyodo) Japan Times 03.05.2013.
4. maj – Risplantning igen efter to års moratorium

Risdyrkningen kræver en høj grad af koordinering mellem de enkelte bønder, for at vandingssystemerne opretholdes, og gennem tiderne har der været knyttet fejringer og ceremonier til dens vigtigste faser, fra udplantningen i foråret til høsten ud på efteråret. Risen og dens årscyklus er således helt central i den japanske hverdag, og når man som konsekvens af Fukushima-katastrofen må indstille risdyrkningen, er man inde at rode i selve fundamentet.
Derfor er det glædeligt, at man i Hirono, Futaba, hvor man i de forudgående to år har undladt at dyrke ris, igen har kunnet plante ris ud. Risene sættes til forspiring, når de vilde kirsebær blomstrer, og plantes ud i markerne, når frøerne starter deres kvækken – og det er altså nu.
Der er håb om, at høsten vil være spiselig efter at stort set alle prøver fra området sidste år viste niveauer under den grænse på 10 becquerel, som den japanske regering har fastlagt for alle fødevarer.

Fukushima farmers plant rice after 2-year self-imposed ban, Mainichi 04.05.2013.
5. maj – Abe underskriver aftale om levering af tyrkisk A-kraftværk

På sin rundrejse i Mellemøsten underskrev Shinso Abe i går en aftale med Tyrkiet om at levere Tyrkiets andet atomkraftværk med i alt fire reaktorer i Sinop ved Tyrkiets Sortehavskyst. Leverancen er et fransk-japansk samarbejde og den første aftale af sin art, som er kommet i stand efter Fukushima-katastrofen for mere end to år siden. Som del af aftalen skal japanske eksperter også hjælpe med at finde en egnet placering for landets tredje atomkraftværk. Så det blev en stor dag for den japanske A-kraft-industri.
Dagen forud underkrev Abe i Abu Dhabi en samarbejdssaftale. Abu Dhabi er ved at etablere atomkraft, men her har et sydkoreansk konsortium vundet opgaven.
Abes rundtur startede i Saudi-Arabien, hvor han fik bekræftet intentionen om at holde stabile priser på råolien på verdensmarkedet. Selv da Japan inden Fukushima-katastrofen havde mere end 50 reaktorer i gang, dækkede de kun omkring 25% af landets energiforsyning, og størstedelen af resten er gas, kul og olie. Så Japan er i ekstrem grad afhængig af importeret energi. Og Japan har i de seneste to år betalt meget dyrt for den ekstra energi, først og fremmest flydende gas, som man har måttet importere for at kompensere for de standsede reaktorer.
Saudi-Arabien har også planer om at etablere A-kraft – og er foreløbig i samarbejde med et koreansk konsortium i gang med at opføre de første to af fire planlagte reaktorer. Abe underskev i Saudi-Arabien en samarbejdsaftale om fremtidige leverancer af teknologi og udstyr til A-kraftværker.
Takao Yamada har i en artikel i mainichi en række interessante betragtninger om det dobbeltmoralske i den japanske eksport af A-kraft-anlæg. Hans artikel slutter:
“I finished Funabashi’s book and turned on the TV, and was greeted by the image of Prime Minister Shinzo Abe. He was in Turkey, announcing Japan had been given preferential negotiating rights for nuclear reactor exports to that country.
‘We will share the lessons we’ve learned from the (Fukushima) disaster with the world,’ Abe was saying. So what is the greatest lesson we’ve learned from the Fukushima crisis? In my mind, it’s that nuclear power has two faces. It can spawn great prosperity, but can sometimes also rob us of our nation’s land. Within Japan, we look upon the Fukushima meltdowns with disgust and are groping our way toward a non-nuclear future. In the Middle East, Japan treats nuclear power as a business, putting profit first. This looks like a case of double-dealing, and does not suit a country with such moral influence as the postwar ‘new country’ of Japan.”
Ligeså meget som jeg elsker Tyrkiet og lige igen har været på ferie dernede, så er jeg alt andet end tryg ved en tyrkisk sikkerhedskultur – det er på godt og ondt smutvejenes og de lette løsningers land.
En leder i Japan Times påpeger 12. maj, at det stadig er langt fra afklaret, hvad som førte til fukushima-katastrofen, og at det på den baggrund er dybt problematisk, at Abe aktivt går ud at sælge japansk A-kraft-teknologi. Ved at promovere A-kraft i mellemøst-området risikerer man samtidig, at flere lande vælger at udvikle egne atomvåben. Hvis for eksempel Iran står med egne bomber, er det meget sandsynligt, at Saudi-Arabien vil forsøge ligeledes at udvikle atombomber. Så det er ganske paradoksalt og dybt problematisk, at Japan med sin konstitionelle antiatomkraft-politik nu pusker atomkraftværker (og dermed adgang til plutonium) i en af verdens mest urolige regioner.

Abe leaves for Russia on four-nation trip, Mainichi 28.04.2013.
Japan, Saudi Arabia to start preliminary talks for nuclear pact, (Kyodo) Mainichi 01.05.2013.
PM Abe vows to promote Japan nuclear infrastructure exports to Mideast, (Kyodo) Mainichi 02.05.2013.
Abe clinches nuclear technology deal with Abu Dhabi, (AFP, Jiji) Japan Times 03.05.2013.
Japan, Turkey ink $ 22 billion nuclear plant deal, (AFP, Jiji) Japan Times 04.05.2013.
Japan vows ‘high safety’ for Turkish reactor, (AP) Mainichi 04.05.2013.
Takao Yamada: Japan losing its moral compass with nuclear reactor exports, Mainichi 06.05.2013.
Mark Halber: Realpolitik: Japan trades nuclear tech to Middle East in exchange for oil, SmartPlanet 13.05.2013.
Export of nuclear technology, (leder) Japan Times 14.05.2013.
6. maj – Mafiaen lukrerer på oprydningsarbejdet

Tekst på vej …

Sachi Matsumoto, Momoko Jingu & Tamiyuki Kihara: Crooked Cleanup: Yakuza taking slice of lucrative decontamination work, Asahi Shimbun 06.05.2013.
Jake Adelsten: Yakuza links put nation at added nuclear risk, Japan Times 05.05.2013.
7. maj – Japansk fiflen med klimaindsatsen
Den japanske klimaindsats, som i forvejen var alt for snævert hægtet op på udbygningen af A-kraften, har med Fukushima-katastrofen og den efterfølgende standsning af stort set alle landets reaktorer stort set brudt sammen. Abe-regeringen har derfor nulstillet de hidtidige klimamålsætninger, ligesom Japan har trukket sigaf anden fase af Kyoto-aftalen, selvom den er blevet til på japansk grund.
For at pynte lidt på situationen vil man nu til at medregne klimagevinsten i udviklingslande i Asien og Afrika, som er kommet i stand gennem teknisk assistance fra Japan i en såkaldt “bilateral offset credit mechanism”.
Det kommer man nu nok ikke langt med i det internationale samfund, for hvis både de lande, som leverer en klima-knowhow og de lande, som benytter den til at reducere deres klimapåvirkning medregner samme reduktioner, bryder systemet sammen.
Samtidig med, at det er vigtigt, at denne teknologi-eksport finder sted, så verdens samlede teknologiske formåen i videst mulige udstrækning stilles til rådighed for hele verden, så kan det aldrig blive nogen erstatning for, at de mest udviklede lande får ryddet grundt op på hjemmefronten.

Japan to promote new framework for pursuing greenhouse gas cuts, Mainichi 06.05.2013.
8. maj – Eksperterne langt gladere for A-kraft end lægfolk
Atomic Energy Society of Japan, AESJ, har siden 2006 lavet en årlig måling af holdninger til A-kraften blandt sine medlemmer, og siden 2007 i den japanske befolkning. Og hvor i foråret 2006 86% af eksperterne var “comfortable” eller”somewhat comfortable” med A-kraften, så faldt tallet efter Fukushima-katastrofen i 2011 til 62%. i 2012-undersøgelsen (som netop er fremlagt) er dette tal igen øget til 69,9%.
På spørgsmålet, om Japan skal bevare A-kraften, svarede 92% af ASEJs medlemmer bekræftende. Dette er næsten på højde med præ-Fukushima-niveauet på 95%, og 6,6% højere end tallet for 2011. Så selv en katastrofe som den ved Fukushima daiichi får ikke eksperterne til at tvivle på A-kraftens lyksaligheder.
Heroverfor er det tankevækkende, at kun 25% et repræsentativt udvalg af befolkningen i Tokyu-området ”agreed” eller “somewhat agreed”, at Japan fortsat skulle have A-kraft.
Endda står Japan i dag med en regering, som aktivt promoverer gensetableringen af A-kraften.

70% of nuclear experts still ‘comfortable’ with atomic power: survey, Mainichi 08.05.2013.
9. maj – TEPCO vil lede radioaktivt vand i Stillehavet

Et af de stående problemer ved Fukushimma-værket er de store mængder af radioaktivt vand, som til stadighed produceres. Hver dag kommer der omkring 400 ton yderligere, som værkets ejer TEPCO ikke bare kan smide væk. En stor del af dette vand er indsivende grundvand. Man har derfor prøvet at bore en række brønde omkring de nedsmeltede reaktorer, for om muligt at hente vandet op her, inden det kommer i kontakt med de højradioaktive tilstande umiddelbart nær reaktorerne, og håber ad denne vej at kunne mindske mængderne af indsivende vand med omkring 100 ton pr. dag.
TEPCO søger nu at vinde forståelse for, at man kan udlede dette vand i Stillehavet med den begrundelse, at radioaktiviteten ikke er større end i de omkringliggende floder. TEPCO skylder blot at sige, at radiokativiteten i de omkringliggende floder faktisk er unormalt høj på grund af strålingen fra Fukushima-katastrofen. Så det er et rigtig dårligt argument.
Pragmatisk set ville man ved at lade de store mængder lavradioaktivt vand sive langsomt i havet kunne lade det fortynde dertil, at det var “umåleligt”. Men principielt er det et skråplan, og fiskerne langs Tohukus østkyst vil givet også protestere højlydt. De har stået på land i mere end to år nu uden at kunne genoptage fiskeriet, da niveuaerne i de løbende stikprøver stadig er langt over den fastlagte grænseværdi. Og for dem er enhver ny dosis radioaktivitet medvirkende til at forurene deres fiskefarvande og forsinke genoptagelsen af kystfiskeriet.
Efter et møde med fiskerne mandag den 13. nåede man da heller ikke til enighed med fiskerne, som ikke kunne billige TEPCOs planer.
Sandsynligvis kommer TEPCO således til i de kommende år skulle håndtere de stadig større mængder af radioaktivitet på selve området. 400 ton vand i døgnet bliver over tid til enorme mængder, og man er ved at vågne til, at der ikke er noget, som hedder væk, at ingen vil være vært for affaldet, at man står i sit eget lort til halsen.

TEPCO to dump groundwater to ease crisis at Fukushima nuclear plant, Asahi Shimbun 08.05.2013.
Tepco eyes dumping groundwater, (Kyodo) Japan Times 09.05.2013.
TEPCO seeks approval over dumping groundwater from Fukushima plant, Mainichi 13.05.2013.
David Pacchioli: Seafood Safety and Policy, Oceanus 06.05.2013.
‘Absurd’: Intentionally dumping Fukushima nuclear material into ocean from land “is not considered dumping” – Allowed under international law? Energy News 14.05.2013.
Shunsuke Kimura & Takemichi Nishibori: Fisheries officials uneasy at TEPCO plan to release groundwater, Asahi Shimbun 13.05.2013.
11. maj – 500 shanghaiet til at arbejde på Fukushima Daiichi
Tre arbejdsbureauer i Nagasaki har fået en reprimande, efter at de har leveret 500 arbejdere til oprydningsarbejdet ved det katastroferamte Fukushima Daiichi-værk. Det er der ikke i sig selv noget forkert i, men de 500 arbejdere var ikke ved deres kontrakt blevet gjort klart, at de kunne risikere at komme til at deltage i oprydningsarbejdet ved det stærkt strålingsplagede værk. Samtidig har der været flere tilfælde af underbetaling.
En af grundene til, at TEPCOs oprydningsarbejde fører til stribevis af småfejl, er, at arbejdet er lavkastearbejde, som underbetales og som ud over den umiddelbare sundhedsrisiko har en særdeles lav status. Så der er en stadig udskiftning og ganske stor risiko for, at noget går galt.

Toshio Tada: Labor ministry disciplines 3 worker dispatch companies, Asahi Shimbun 11.05.2013.
Nagasaki firms warned for sending workers to stricken nuke plant, (Kyodo) Japan Times 12.05.2013.
12. maj – NRA kræver fornyede undersøgelser ved Oi-værket

Den japanske atomsikkerhedsinstans NRA har bedt Oi-værkets ejer KEPCO om at foretage yderligere undersøgelser i lyset af mistanken om, at undergrunden under værket er belastet af et system af foldelinjer.
Oi-værkets reaktor 3 og 4 er de eneste to i dag kørende reaktorer i Japan. Ved deres genstart sidste sommer blev snit i undegrunden nær reaktorene ganske komfortabelt udelukket fra det materiale, som ligger til grund for det lokale bystyres avccept af genstarten.
Men fra mange sider er der rejst tvivl om undergrundens stabilitet, hvilket KEPCO dog har kategorisk afvist. NRA har derfor pålagt KEPCO at forholde sig til situationen som om det var en reel trussel.
Hvis disse foldelinjer erklæres for aktive, vil det kunne føre til krav om radikalt forøgede krav til bygnings- og rørdimensionering. Og hvis den særlige foldelinje, som løber tæt under reaktor 3 og 4 ender med at blive erklæret for aktiv, vil der ikke være nogen anden udvej end at lukke reaktorerne, da det ifølge japansk lov er forbudt at placere vigtig infrastruktur umiddelbart over aktive foldelinjer, hvor bevægelser i jordskorpen kan blive særligt voldsomme.

NRA asks Kepco to recheck Oi safety, (Kyodo) Japan Times 12.05.2013.
12. maj – LDP melder klart ud om reaktorstart forud for valget
I et udkast til valggrundlaget for det kommende valg til overhuset siger regeringspartiet LDP nu langt mere klart end ved valget til underhuset i december, at man (LDP) vil “restart (reactors) under its own responsibility once it obtains the understanding of local authorities and after the Nuclear Regulatory Authority judges them safe.”
Dermed ønsker LDP i princippet at genstarte så mange som muligt (i forhold til sikkerhed og lokal accept) uden at forholde sig til, hvor mange reaktorer Japan behøver genstarte, og hvad man energipolitisk ønsker sig på bare lidt længere sigt.
Hvor LDP op til valget til underhuset var særdels valen i sine markeringer omkring A-kraften, er man således nu mere præcis i sin tilslutning til at få den japanske A-kraft på benene igen hurtigst muligt.
Men modstanden er stadig bastant i befolkningen, og man siger meget lidt om, hvordan man vil sikre sig befolkningens – lokalregeringernes – tilslutning. Der tegner sig således gradvist et billede af endeløse positionskampe for mere eller mindre hver eneste reaktor, hvor én del er det teknisk sikkerhedsmæssige, mens en anden væsentlig barriere ligger i at vinde lokal accept af genstarten.

LDP campaign platform seeks nuclear restart, economic revival, Mainichi 11.05.2013.
LDP locks sights on reactors, Constitution, (Kyodo) Japan Times 12.05.2013.
13. maj – Den vedvarende energiudfordring
I en leder i dag i Japan Times bliver det påpeget, at alle verdens førende økonomier i dag energipolitisk set ganske aktivt forfølger udviklingen af vedvarende energi, og man enten har indført et CO2-afgiftssystem, eller er i færd med at gøre det – altså lige med undtagelse af Japan. Klimapolitisk har Japan efter Fukushima-katastrofens udbrud for godt to år siden fuldstændig smidt tømmerne. De klima- og energipolitiske målsætninger, man havde, har man skrottet, og
I Fukushima-katastrofens skygge var der ellers ansatser til, at Japan tog sig sammen og tog fat på en målrettet omlægning til et bæredygtigt ligevægtssamfund drevet af vedvarende energiklider. Og man havde i stor udstrækning den nødvendige folkelige opbakning til over en årrække at udfase reaktorerne og få gang i sol, vind og geotermi.
Men det synes som om penduelt er tilbage, hvor det var før Fukushima – industrien og vanetænkningen er ved at presse landet tilbage på en kurs, hvor A-kraften er den primære energikilde.
Inden sin afsked fik Naoto Kan gennemtrumfet en feed in-tarif-ordning, som har givet en opblomstring for ikke mindst solcelleanlæg. Men som lederen påpeger, så kommer vedvarende energianlæg ikke bare af sig selv – jorden skal gødes for, at vindkraften for alvor vinder frem. Og det kræver en planlægning, som man ikke bare kan overlade til det frie marked.
Mere …..

Renewable energy policy, (leder) Japan Times 13.05.2013.
13. april – Ferskvandsmiljøet også radioaktivt forurenet

En undersøgelse af cæsium-niveauet i den lille ferskvansfisk ayu, som over alt i Japan er en skattet sommerspise, viser, at den luftbårne forurening er nået ganske langt omkring. Det maksimale strålingsniveau for fødevarer er fastlagt til 100 becquerel pr. kg, hvilket svarer til, at niveauet i fisk fanget i det orange og råde område gennemsnitligt er over grænsværdien, mens niveauerne i de gule og grønne områder er let forhøjede, men stadig tilladt at spise.
Hvis man sammenholder det med niveauerne for fisk fanget i havmiljøet, bliver det klart, at forureningen til havsiden er langt mere massiv og stadig i stor udstrækning finder sted gennem udsivninger fra de nedsmeltede reaktorer, hvor den luftbårne radioaktivitet i de mellemliggende godt to år siden Fukushima-katastrofens udbrud er faldet markant. Langt størstedelen af forureningen over land stammer således fra de første dage efter nedsmeltningerne.
Undersøgelsen er allerede godt et år gammel, og med den stadig udtømning i havet, den nu lave luftbårne tilførsel og cæsium 137s relativt hurtige halveringstid må man formode, at man igen kan spise ayu fra alle vandsystemer bortset fra dem allernærmest Fukushima daiichi-værket, hvorfra udstrålingen fortsat står på.

Yuko Takeo: How Fukushima Contamination May Have Spread via Waterways, Wall Street Journal 13.05.2013.
Toshiaki Mizuno & Hideya Kubo: Overview of active cesium contamination of freshwater fish in Fukushima and Eastern Japan, Nature 13.03.2012.
14. maj – Hamaoka-værket i gabestokken
Otte borgmestre omkring Hamaoka-værket har markeret, at de er imod genstarten af Hamaoka-værket. Nogle begrunder det med stadigt manglende sikkershedsmæssige afklaringer, mens andre klart markerer, at de vil modsætte sig genstarten selv hvis værket får sin godkendelse fra NRA.
Hamaoka-værket blev kort efter Fukushima-katastrofens udbrud beordret lukket, da det stod klart, at det er alvorligt fejlplaceret lige på overgangen mellem tre store tektoniske plader, og at risikoen for et stort, ødelæggende jordskælv på stedet er meget høj. Siden har værket igangsat store beskyttelsesarbejder på stedet. Man burde her have afventet en egentlig energipolitisk afklaring, om Japan har brug for et værk på dette sted, for nøgternt set var den bedste løsning, at

Mayors of municipalities near idled Hamaoka nuke plant oppose reactivation, Mainichi 14.05.2013.
15. maj – Reaktor ved Tsuruga-værket i gabestokken

Det har været klart nogen tid, at det kunne komme hertil, men i en rapport i dag erklærer NRA, at Tsuruga-værkets reaktor 2 er placeret umiddelbart over en aktiv foldelinje. Hermed er det så godt som givet, at reaktoren ikke bliver genstartet, men skal demonteres.
En sådan beslutning har ganske voldsomme økonomiske konsekvenser for ejeren af værket, som ikke bare får fjernet en ganske lukrativ forretning (selve driften af et A-kraftværk koster fosvindende i forhold til indtjeningen fra energiproduktionen), men får fremrykket de ganske omfattende omkostninger til at afvikle værket. Der vil givet vække massiv modstand fra værkets ejer, som da også allerede har markeret sin utilfredshed med afgørelse, og at man agter at forfølge alle muligheder for at få afgørelsen omstødt.
Hvis det fastholdes, at reaktoren dømmes til at skulle lukkes, kan man efterfølgende meget vel forestille sig endog meget langvarige retslige efterspil, om værkets ejer, JAPC, Japan Atomic Power Company, er berettiget til en form for kompensation i og med at man opfyldte de sikkerhedsmæssige krav som var stillet, da reaktoren i sin tid blev opført, og at ansvaret for fejlplaceringen ikke alene falder på værkets ejer.
Men fakta er, at NRA med reaktor 2 ved Tsuruga-værket af sikkerhedsmæssige grunde har dømt den første reaktor ude. Hvis det politiske system herefter ud fra økonomiske grunde (og et massivt pres fra industrien og forsyninsselskaberne) vælger endda at lade den fortsætte, har man underkendt den kontrolinstans, som man har oprettet for at genvinde klarhed, transparens og konsekvens i varetagelsen af sikkerheden omkring de japanske atomkraftværker. Og man vil står med en endnu dårligere sag overfor en befolkning, som helst så A-kraften afvilket.
JAPC står hermed i en meget vanskelig situation, da dets to andre reaktorer (den ene ved Tsuruga-værket, den anden ved Tokai nr. 2) også står overfor store vanskeligheder med at få tilladelse til genstart, dels på grund af deres alder, dels på grund af den lokale befolknings modstand. JAPC er hovedsageligt ejet af fire forsyningsselskaber, som ad denne vej i fællesskab har forestået opførelsen af nye reaktorer.
Alene TEPCO har 28% af JAPC, så lukning af JAPCs reaktorer vil give nye problemer for TEPCOs i forvejen smadrede økonomi. KEPCO har 19%, Chubu Electric 15%, Hokuriku Electric 13%, Tohoku Electric 6% og Electric Power Development Co. 5%, mens Kyushu Electric Power Co. og Chugoku Electric Power Co. hver har godt 1% af JAPC.
Japans forsyningsselskaber er allerede alvorligt i knæ efter at have måttet holde et halvt hundre reaktorer standset i omkring to år. Èn ting er, at det er ganske kostbart at få reaktorerne til at opfylde NRAs nye sikkerhedskrav. Men hvis hele den sikkerhedsmæssige opgraderingsproces, som NRA er sat til at forestå, ender med, at et stort antal af reaktorerne aldrig kom igang igen, vil mange af dem stå overfor økonomisk kollaps. Man har simpelthen ikke sat tilstrækkelige ressourcer til side til fra dag til dag at kunne afvikle en reaktor.
Man ved faktisk dårligt nok hvordan man gør det, og problemerne med håndteringen af det radioaktive affald er endnu langt fra løst. Der er faktisk uhyggeligt mange ting, man ikke rigtigt tænkte klart igennem, da man i sin tid kom på, at det var en god idé at opføre atomkraftværker.

Tsuruga mayor to NRA: Don’t rush to judgment on fault under reactor, (Kyodo) Japan Times 14.05.2013.
Panel concludes Tsuruga nuclear reactor sits above active fault, (Kyodo) Mainichi 15.05.2013.
NRA: Active fault lies below Tsuruga nuke reactor – decommissioning likely, Asahi Shimbun 15.05.2013.
Risa Maeda and Aaron Sheldrick: Japan takes first step to a permanent reactor shutdown after Fukushima, Reuters 15.05.2013.
Kazuaki Nagata: Fault under reactor at Tsuruga active: NRA, Japan Times 16.05.2013.
Kazuaki Nagata: Japan Atomic Power calls NRA determination of active fault unfair, Japan Times 16.05.2013.
Troubled Tsuruga reactor could force utilities to shoulder enormous financial burdens, Mainichi 16.05.2013.
Tsuyoshi Inajima & Yuji Okada: Japan’s Nuclear Watchdog Shows Its Bark Has Some Bite: Energy, Bloomberg 16.05.2013.
15. maj – Monju-reaktoren i gabestokken

NRA synes tæt på at nægte oparbejnings-reaktoren ved Monju genstart efter at i deres øjne graverende brist i forvaltningen af værkets sikkerhed er kommet for dagen.
Tekst på vej …

Nuclear authority not to allow restart of Monju reactor, (Kyodo) Japan Times 13.05.2013.
Hideki Muroya: Monju reactor faces long-term suspension over lax safety system, Asahi Shimbun 13.05.2013.
NRA wants Monju to remain shut down, (Kyodo mv.) Japan Times 14.05.2013.
Monju fast-breeder reactor program should be terminated, (leder) Asahi Shimbun 14.05.2013.
Jun Hongo: Monju: Generating only misfortune, Japan Times 15.05.2013.
No choice but to decommission prototype fast-breeder reactor Monju, (leder) Mainichi 16.05.2013.
Mari Fujisaki & Takashi Ebuchi: NRA finding puts Japan Atomic Power on cusp of crisis, Asahi Shimbun 16.05.2013.
Nuclear industry in a state of ‘learned helplessness’, Mainichi 16.05.2013.
Japan nuclear watchdog to stop troubled plutonium-burning test reactor over safety violations, (AP) Washington Post 15.05.2013.
Tsuyoshi Inajima & Yuji Okada: Japan’s Nuclear Watchdog Shows Its Bark Has Some Bite: Energy, Bloomberg 16.05.2013.
At overveje …
Japan’s solar market eclipsed only by China, (Bloomberg) Sydney Morning Herald 04.04.2013.
Anders Pape Møller & Timothy A. Mousseau: Uncomfortable Questions in the Wake of Nuclear Accidents at Fukushima and Chernobyl, Japan Focus 01.04.2013.
Ayako Mie: Disaster did little to shake up status quo, expert says, Japan Times 12.04.2013.
http://www.helcom.fi/BSAP_assessment/ifs/archive/ifs2008/en_GB/Cs137fish/
Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012 samt januar, februar, marts, april og maj 2013.
Strøtanker om bæredygtighed