Kæmp mod Putin

Kæmp mod Putin
Vi kan kæmpe mod Putin og diktatorer i Kina og Mellemøsten med solvarme.
Putin får penge til sin krigsmaskine fra salg af gas og olie. Vi skal gøre
os uafhængige af det ved at lave vores egen el og varme. Et våben i denne
kamp det er et simpelt solvarme panel som du kan købe i Bilka og overalt.
Dette enkle hjemmeværn kan du selv sætte op. Så kan du hæve temperaturen
nogle grader og for hver grad glæde dig over at du har snydt Putin eller
andre diktatorer i olielandene for sorte og korrupte energikroner.

Brug din fantasi


Brug din fantasi. Der er mange muligheder for at boycotte Putin. Hvis du har
gasfyr så skal du hurtigst muligt tænke på at skifte til en varmepumpe
eller fjernvarme om muligt. Måske kan du få en afdragsordning på
varmepumpen og fordele udgiften over flere år.
Modstandskampen mod energidiktatorer kan også føres med mange små
nålestik.

Solceller kan du købe eller selv sætte op

Få fat i nogle solceller. Enten på hele taget eller et enkelt brugt panel.
Se en YouTube film og sæt det selv op hvis du er handymand.

Køb helst solceller fra Sverige eller Tyskland og ikke fra Kina hvor solceller er
mistænkt for at være lavet af slaver. Solceller kan også oplade din elbil.
Private anlæg kan hurtigt bygges og du aflaster elnettet.
Du kan få store og små solvarmeanlæg som kan give dig varmt vand. Det er
er stor glæde at tage et varmt bad fra solens vedvarende varme.

Køb et færdigt solvarmeanlæg for under 15000 kr

Fjern afgifter


Og så en opfordring til politikerne: Lad nu være med at støtte Putin ved
at gøre energikampen besværlig med skat og afgifter. Fjern disse
forhindringer så danske borgere kan forsvare sig i energikampen.
Individuelle indsatser er gode.
Se det i øjnene at staten alene ikke klarer udfordringen i kampen mod olie-
og gasgeneraler, ligesom staten heller ikke klarer klimakrisen alene.

EU fortsætter grøn klimapolitik på trods af økonomisk krise

Lidegaard: Vigtigt signal fra Det Europæiske Råd

22-05-2013
De europæiske stats- og regeringschefer har i dag sendt et vigtigt signal om, at de står fast på at ville fortsætte den ambitiøse klima- og energipolitik, der er så vital for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i Europa.

Stats- og regeringscheferne, der er samlet i Det Europæiske Råd, ser EU-Kommissionens grønbog som en ramme for klima- og energipolitikken for 2030. Næste skridt er, at Kommissionen inden årets udgang kommer med et konkret udspil, som Rådet skal drøfte. Samtidig har Det Europæiske Råd efterlyst investeringer i ny og intelligent energiinfrastruktur.

Diskussionen i Det Europæiske Råd sker i lyset af den alvorlige økonomiske krise. Derfor er det glædeligt, at stats- og regeringscheferne står fast, mener Martin Lidegaard.

”En række medlemslande har presset på for at få EU til at genoverveje den ambitiøse klima- og energipolitik. Det er glædeligt, at Det Europæiske Råd bakker op om den grønne energiomstilling, som EU har igangsat, netop fordi omstillingen er en motor for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne”, siger Martin Lidegaard.

Et andet solidt grønt aftryk er stats- og regeringschefernes anerkendelse af, at energieffektivisering kan yde et væsentligt bidrag til at vende den nuværende udvikling i energipriser og omkostningerne for vore virksomheder.

”Den danske regering arbejder for, at vi får faste mål for energieffektivisering. Det er den billigste måde at mindske belastningen på klimaet, og det er samtidig til gavn for konkurrenceevnen” siger Martin Lidegaard.

Det er vigtigt, at EU-Kommissionen har lovet at komme med et konkret udspil om en klima- og energipolitik frem mod 2030 allerede i år. Det gør det muligt at træffe beslutning, inden der skal vælges en ny Kommission og nye medlemmer til Europa-Parlamentet i 2014. Det udløser normalt en længere lovgivningspause.