Pressemøde efter Sec. Edwin Lacierda med PA for Climate Change Elisea G. Gozun, April 4, 2013

Press Briefing Room, New Executive Bldg, Malacañang, |. Nyhedsmeddelelser nedenfor | Audio | http://www.pcoo.gov.ph/pnoy/Briefing% 2004% 20Apr% 202013.mp3 | filippinske …
Video Rating: 0/5

Japan igen på A-kraft XI – optegnelser april 2013

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indhyllet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012 samt januar, februar og marts 2013.

I april … er det svært at vide, hvad som vil ske. Vil Abe-regeringen turde presse på for reaktor-genstarter forud for sommervarmen? Vil forsyningsselskabernes økonomi tvinge dem ud af den stratgiske stilhed? Vil NRAs krav til sikkehedsopdateringer vise sig så strenge, at der kommer politisk indgreb? Vil vi se flere kedelige afsløringer af svindel og bedrag og løntrykkeri i dekontamineringsarbejdet? Vil TEPCO endelig komme i gang med at få de mange brugte brændselslegemer væk fra Fukushima Daiichi-værket? – og … hvor er væk?

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.
Se Fukushima – links år 1 og Fukushima – links år 2.

Optegnelser April 2013

1. april – Marubeni går ind i geotermiske projekter  
2. april – 170 km sakura
4. april – NRA: Max ét større uheld pr. reaktor pr. million år 
6. april – Abe: Fukushima Daini meget vanskelig at få genstartet 
7. april – TEPCOs endeløse stime af “småproblemer” 

Se Fukushima links for  april 2013.

 

 

1. april – Marubeni går ind i geotermiske projekter

tekst på vej … citat af Suzuki:

indlæg oprettet af Jens Hvass

Chishaki Watanabe: Marubeni Targets National Park in Japan for Geothermal, Bloomberg 01.04.2013.

 

 

2. april – 170 km sakura

tekst på vej … enestående landskabstræk.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Tateki Iwai: Cherry trees to mark tsunami line in Tohoku as warning to future generations, Asahi Shimbun 02.04.2013.

 

 

4. april – NRA: Max ét større uheld pr. reaktor pr. million år

Det kan synes en kende abstrakt, når NRA nu lægger op til, at der med de nye sikkerhedsregler max må ske et større uheld pr. reaktor pr. en million år. Men det er sådanne størrelser, som ligger bag vurderingerne af for eksempel, at tidsfristerne for hvor længe en foldelinje skal have været i ro øges fra de nuværende 130.000 år til 400.000 år.

Med 50 reaktorer betyder det, at Japan siger på max at have ét større reaktoruheld hvert 20.000. år, og med tre reaktornedsmeltninger på stribe har Japan så at sige brugt sin kvorte for 60.000 år. Som statistiker kan man ikke sige, at uheld ikke kan ske, så dette er er en anden måde at sige på, at sådanne uheld bare ikke må finde sted.

Selv hvis Japan ender med at fortsætte udbygningen af sin A-kraft, så man i løbet af en årrække har 100 reaktorer (hvilket i den nuværende situation er ret udsandsynligt), vil man således kun kunne acceptere ét uheld pr. 10.000 år, hvilket stadig er megt længe målt med menneskets histories alen.

Om man kan regne på sådanne marginaler er et helt andet spørgsmål. Hvordan indregner man, at en rotte for blot få uger siden formåede at kortslutte strømforsyningen til de fire havarerede reaktorbygninger? – hvordan sætter man tal på det uforudsigelige? Det er let nok bagefter at sige dels, at det med rotter sker, dels at man skal huske at undgå det til en anden gang. Men hvornår har man en desperat nordkoreansk regering, som gør alvor af sine trusler om at sende et missil ind over Japan? Og vil de være i stand til at ramme Fukushima Daiichis reaktor 4 og udløse den samlede tilbageværende radioaktivitet? For så er det hele Tokyo-området, som står overfor at måtte evakueres.

NRA ønsker med sådanne mål at sikre en opmærksomhed på, at sikkerheden ikke bare er genoprettet med opfyldeldsen af de nye sikkerhedsregler, og så vidt muligt undgå tilbagefald til den “safety myth”, som prægede sektoren før Fukushima-katastrofen og som var grunden til, at det overhovedet kunne gå så galt som det gik.

Men har NRA i virkeligheden den skjulte agenda at sætte en sådan målsætning så høj, at konklusionen ender med at blive, at det ikke kan lade sig gøre overhovedet / for alle reaktorer af blot lidt ældre årgang / af MOX-type / beliggende i nærheden af xx foldelinjer?

indlæg oprettet af Jens Hvass

Japan to set frequency limit for serious nuclear accidents, Kyodo 03.04.2013.

 

 

6. april – Abe: Fukushima Daini meget vanskelig at få genstartet

Den foregående regering havde allerede afskrevet Fukushima Daini-værket, det andet Fukushima-værk, som med sine fire reaktorer ligger 12 km syd for det forulykkede Fukushima Daiichi-værk og klart givet udtryk for, at her aldrig igen ville komme noget atomkraftværk. Men med Abe-regeringen blev mange ting nulstillet.

Premierminister Shinzo Abe siger dog nu, at selv hvis sikkerhedsforanstaltningerne bliver fuldt opdateret, kan det blive meget vanskeligt at vinde befolkningens accept. Det er der måske ikke noget at sige til, for den befolkning, som skal give sit samtykke, er evakueret på ubestemt tid på grund af stråling. Samtidig arbejder Fukushimas guvernør og amtsledelse på at gøre Fukushima amt til A-kraft-fri zone.

Endda lader Abes regering det til forskel fra den forudgående regering være op til TEPCO, om de vil forsøge at gøre værket klar til genstart, eller om de vil afskrive det og begynde en afvikling af det. På den led har forsyningsselskaberne med Abe fået en stærk omend stilfærædig allieret i kampen for at få reaktorerne i gang igen.

For nylig søgte Abe at gøre genstarten til en nødvendig forudsætning for genopbygningen af Tohuku.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Abe says restarting Fukushima No. 2 plant not easy, Asahi Shimbun 06.04.2013.

 

 

7. april – TEPCOs endeløse stime af “småproblemer”

Blot få uger efter at TEPCO måtte se kølingen af fire havarerede reaktorer sammenbrudt efter et problem, som nærmere undersøgelser viste var forårsaget af en rotte, måtte man igen sende SOS, at strømmen til reaktor 3s køling var afbrudt. Denne gang kun i få timer, og årsagen viste sig at være ubetænksomhed i forbindelse med sikring mod yderligere rotteproblemer.

Som om det ikke var nok, så har der de sidste dage været daglige rapporter om lækkende vandtanke. TEPCO har et gigantisk problem med radioaktivt forurenet kølevand, som hver dag bliver adskillige ton større. Man er i starten af forsøg med oprensning deraf, men også dette system har været ramt af problemer i sin indkøringsfase.

TEPCO har måttet improvisere sig frem med meget kort varsel, så der er ikke noget at sige til, at man på denne måde bliver indhentet af problemer ved midlertidige løsninger. Men det er et alt andet end sundt mediebillede, hvis målet er at gengive den japanske befolknings tillid til atomkraften dertil, at man vinder dens samtykke til genstarten. Ikke fordi pressen er alarmistisk – tværtimod er det sobert beskrivende, og der kommer klar besked, når problemerne er løst. Men fordi det står lysende klart, at situationen ved det forulykkede Fukushima Daiichi-værk balancerer på et meget skrøbeligt fundament, hvor selv småting kan forstyrre stabiliseringen af krisesituationen. Og fordi man gradvist får en stadig stærkere fornemmelse af, at også oprydningen er besværliggjort til det umulige af, at man var så overvældende elendigt forberedt på, at noget sådant kunne ske.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Tepco finds second pit leaking in Fukushima, (Jiji) Japan Tomes 07.04.2013.

Fishermen alarmed by water leak at nuclear plant, Asahi Shimbun 07.04.2013.

Fukushima tank springs major leak, (Kyodo) Japan Tomes 07.04.2013.

Contaminated water likely leaked from second Fukushima tank, (Kyodo) Mainichi 07.04.2013.

Lisa Twaronite: Japan’s Fukushima nuclear plant finds second tank leak, (Reuters) Scientific American 07.04.2013.

Shunsuke Kimura & Jin Nishikawa: TEPCO floundering in dealing with sea of contaminated water, Asahi Shimbun 07.04.2013.

Martin Fackler: Damaged Nuclear Plant in Japan Leaks Toxic Water, New York Times 06.04.2013.

Fukushima operators fear radioactive water leak, (ABC/AFP) ABC News 06.04.2013.

Anti-rat work caused latest cooling system problem at Fukushima nuclear plant, Asahi Shimbun 06.04.2013.

Japan nuclear plant ‘detects’ signs of leak, Aljazeera 06.04.2013.

Fukushima reservoir tank may have leaked contaminated water, Kyodo 06.04.2013.

Shunsuke Kimura: 120 tons of contaminated water leaks at Fukushima nuclear plant, Asahi Shimbun 06.04.2013.

Tepco has emergency press conference about new highly radioactive leak at Fukushima Daiichi, Energy News 05.04.2013.

Hiroko Tabuchi: Rat Chase Again Bedevils Fukushima Nuclear Plant, New York Times05.04.2013.

Power restored to Japan nuke plant cooling system, Mainichi 05.04.2013.

Fukushima nuclear plant’s cooling system goes offline for 3 hours, Asahi Shimbun 05.04.2013.

Reactor 3 cooling pool stops for three hours, (AFP, Jiji Kyodo) Japan TImes 05.04.2013.

Mistake halts Fukushima No. 1 water cleaner, (Jiji) Japan Times 05.04.2013.

Martin Fackler: Damaged Nuclear Plant in Japan Leaks Toxic Water, New York Times 06.04.2013.

Martin Fackler: Small Leak Is Reported at Fukushima Nuclear Plant, New York Times 07.04.2013.

Ryuta Koike & Jin Nishikawa: Problems at Fukushima plant stem from TEPCO’s rickety equipment, Asahi Shimbun 08.04.2013.

Shunsuke Kimura: Defect could affect all radioactive water storage tanks at Fukushima plant, Asahi Shimbun 08.04.2013.

 

 

7. april – Sakura på grænsen

Hvert år bevæger en bølge af rosa-hvidt sig hen over de japanske landskaber fra syd mod nord, og sakura, som  japanerne kalder deres kirsebærblomstring, har været tidligt på færde i år. Således var de første kirsebærblomster at se i begyndelsen af marts, og blomstringen nåede Osaka og Kyoto omkring 18. marts. Det svinger noget fra år til år, men havde nogen for 30 år siden, da jeg først kom til Kyoto, fortalt, at kirsebærblomsterne ville kulminere omkring forårsjævndøgn, ville de havde virret uroligt indtil de havde fået signaleret, at det nok var noget senere. Den gang var det bedste bud 10.-15. april plus-minus nogle få dage, og så lidt senere i de nærliggende dale, hvor der året rundt er lidt køligere.

Så en del af forklaringen er – om man kan lide det eller ej – klimaforandringer. I løbet af de sidste 50 år er afstanden mellem forår og efterår blevet op imod en måned længere. Foråret starter 4-6 dage tidligere og om efteråret får ginkgo-træet sine gule farver 11 dage senere og de japanske ahorn, momiji, bliver brandrøde 16 dage senere end for 50 år siden.

Billederne her er fra en sakura-allé med omkring 2.000 træer, som inden Fukushima-katastrofen hvert år tiltrak omkring 100.000 besøgende. Men strålingen ramte også Tomioka, og området blev evakueret. Stadig ligger 90% af sakura-alleen i evakueringszonen, men fra 25. marts blev undtagelseszonens grænser justeret, så man nu gerne må opholde sig i den sydsligste del af byen og dermed igen har adgang til de første 300 m sakura-allé.

Denne mellemzone, hvor man gerne må passere og opholde sig midlertidigt, men ikke være bofast, er svær at håndtere for alle, for det giver nogle besværlige valg, om man skal eller ikke skal. Selvom man i princippet kunne genåbne kiosken eller nudelsuppe-cafeen, er der ikke det samme befolkningsgrundlag som forhen.

Og selvom man måske kunne genåbne skolen og børnehaven, er mange forældre så skræmte overfor den usynlige strålingsfare, at det føles meget uansvarligt af dem at efterlade deres børn et sådant sted, når man nu ved, at børn notorisk er mange gange mere følsomme overfor stråling end voksne. Japan står med en hel generation af børneforædre, som har angsten for strålingen med i sine dispositioner hver eneste dag.

Men billederne af Tomiokas sakura-tunnel, som spænder ud over alle menneskeskabte grænser, rørte et eller andet – måske også et håb om, at grænsen næste år eller næste år igen er rykket endnu en gang, så man igen kan opleve passagen igennem hele denne betagende blomsterkanal.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Tetsuya Kasai: Cherry blossom road partially open to Fukushima evacuees, Asahi Shimbun 08.04.2013.

 

 

8. april – Kurokawa: Fukushima-krisen langt fra under kontrol

Kiyoshi Kurokawa, formand for en af de tre kommissioner, som sidste år undersøgte hændelsesforløbet bag udfoldelsen af Fukushima-katastrofen, og i juli nåede frem til, at katastrofen ikke primært var en naturkatastrofe, men i høj grad menneskeskabt, et resultat af slappe attituder og søvngængeragtig tillid til en ‘safety myth’ uden hold i virkeligheden, sagde i dag overfor en komite, at krisen ved Fukushima Daiichi-værket tydeligvis endnu ikke er under kontrol.

“There are … problems including contaminated water and a power blackout caused by a rat. Moreover, a response to victims of the crisis has not been progressing,” sagde Kurokawa: “The world is paying close attention to how the government will respond to problems pointed out in a report compiled by the panel.”

Shuya Nomura som også medvirkede ved undersøgelsen foret år siden, insisterede på, at det japanske folketing (the Diet) blev aktivt involveret i at bringe Fukushima Daiichi-katastrofen under kontrol: “Is it all right to leave the response to contaminated water and other problems to the discretion of TEPCO and the executive branch of the government? As representatives of the people, Diet members should have expertise and get involved in the response with the mindset of the general public.”

Det har måske været komfortabelt for alle, hvis oprydningsarbejdet blev varetaget af TEPCO. Men ligesom TEPCO var håbløst forberedt på, hvad der skete, har de forløbne to år med al tydelighed demonstreret, at TEPCO ikke er opgaven voksen. Dels i det rent ingeniørmæssige, men også i det kommunikationsmæssige. I en situation, hvor millioner af skræmte japanere hvoraf hundredetusinder er evakuerede, og en hel verden følger med i kampen for at genvindinde kontrollen med situationen ved Fukushima Daiichi, har man tværtimod søgt at skjule og fornægte vigtige forhold frem for at sikre fuld åbenhed og sikre den bedst mulige hjælp til at få situationen under kontrol.   

Se optegnelser for 7. juli og 23. juli vedr. undersøgelseskommissionernes konklusioner.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Ex-head of Diet panel probe say nuclear disaster still not under control, Mainichi 08.04.2013.

 

 

8. april – LDPs generalsekretær om A-kraftens nødvendighed

Tekst på vej …

indlæg oprettet af Jens Hvass

LDP secretary-general cites Japan’s role as a non-nuclear model despite limitations, Mainichi 08.04.2013.

Chiyako Sato: Japan should take leadership role on nuclear disarmament, Mainichi 08.04.2013.

 

 

At overveje …

Japan’s solar market eclipsed only by China, (Bloomberg) Sydney Morning Herald 04.04.2013.

Anders Pape Møller & Timothy A. Mousseau: Uncomfortable Questions in the Wake of Nuclear Accidents at Fukushima and Chernobyl, Japan Focus 01.04.2013.

 

Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012 samt januar, februar og marts 2013.

 

Strøtanker om bæredygtighed