Elbilister kan nu at tanke el fra hurtigladere på udvalgte Statoil stationer. De første er opstillet I København. Der kommer otte mere flere steder I landet. De første hurtigladere er er opsat  på: Lyngbygaardsvej 138, Lyngby; Nybrovej 45, v IKEA, Gentofte; Kettevej 2, Hvidovre og Sydhavns Plads 10 v/Sydhavnen.

Tank strøm fra vedvarende energi hos Statoil

”Vi tror på, at elbiler, sammen med avancerede biobrændstoffer, f.eks. 2. generations ethanol og methanol, bliver en del af svaret på de udfordringer vi som branche har med at reducere CO2-udledningen fra transportsektoren. Med E.ON som partner kan vi nu også tilbyde opladning til de bilister, der har valgt elbilen, og vi glæder os til at partnerskabet vokser med endnu flere standere,” forklarer Peter Rasmussen, fuel direktør hos Statoil Fuel & Retail.

Tore Harritshøj, administrerende direktør i E.ON er enig: ”Statoil er en professionel partner med et stærkt stationsnetværk og attraktive adresser, der gør det enkelt for os at udvide vores hurtigladernetværk til de steder kunderne normalt færdes. Partnerskabet med Statoil er et godt eksempel på, hvordan vi med forskellige partnere udbygger lademuligheder for elbilister på en enkel og attraktiv måde”.

Med de fire hurtigladere allerede opsat på Statoils stationer i Købehavnsområdet tilbyder E.ON i dag hurtigladning fra i alt 24 adresser fordelt over hele landet, dog primært langs motorvejsnettet og i København. Alle E.ON standerne får strøm fra vedvarende energikilder. De 24 stander får inden for få måneder følgeskab af endnu flere hurtigladere, som alle vil blive installeret på adresser, hvor adgangen er hurtig og nem for bilisterne.

Gør det nemt for alle bilister

Statoil arbejder målrettet på at gøre det nemt og bekvemt for bilisterne, hvad enten de skal vaske eller tanke bilen, eller kommer til stationerne for at købe en bid mad eller en kop kaffe, når de er på farten. Samarbejdet mellem Statoil og E.ON vil derfor også nu lette hverdagen for elbilister på farten med de nye hurtiglader-muligheder hos Statoil.

Hurtigladerne er tilgængelige for alle, både E.ONs kunder, men også de elbilister på farten, som har brug for ladning undervejs. E.ONs kunder opnår dog lavere kilowattpriser, når de aktiverer laderne ved hjælp af deres røde ladekort, mens andre kan aktivere standerne ved at kontakte E.ONs kundeservice

De to partnere har store forventninger til samarbejdet, og glæder sig til at byde elbilister velkommen på Statoil, til både opladning og øvrige indkøb på tankstationen, mens elbilen lader.

Hurtigladernes adresser

  • Statoil, Lyngbygaardsvej 138, 2800Lyngby (er allerede i drift)
  • Statoil, Nybrovej 45, v IKEA, 2820 Gentofte (er allerede i drift)
  • Statoil, Kettevej 2, 2650Hvidovre (er allerede i drift)
  • Statoil, Sydhavns Plads 10, 2450 København SV (idriftsættes cirka 1. december, 2015)

Fakta om hurtigladerne:

  • Har tre udtag: CCS, Mennekes type II og CHAdeMO
  • Har en kapacitet på 43 kW AC og 50 kW DC (afhængig af biltype)
  • Kan lade to biler samtidigt (AC/DC)
  • Det tager 20-25 min. at lade op til 80%