Renault Zoe 2017 længere rækkevidde men kan ikke leases

Renault Zoe rækkevidde på 300 kilomenter, men kan ikke leases

Renault Zoe rækkevidde på 300 kilomenter, men kan ikke leases

Renault Zoe 2017 længere rækkevidde men kan ikke leases
Renault Zoe 2017 længere rækkevidde men kan ikke leases

Den lille Zoe har på 5 år fordoblet sin rækkevidde.  Elbilen kan nu en officiel rækkevidde på 400 kilometer (Ifølge NEDC), hvilket betyder cirka 300 kilometer i koldt vejr og blandet kørsel.

Det er det nye 41 kWh batteri, der givet den gode rækkevidde. Dermed har den nye Renault Zoe en dobbelt så lang rækkevidde som den Zoe med 22 kWh batteri, der blev introduceret tilbage i 2012. Renault har nu valgt, at man skal købe batteriet, og ikke leje det som tidligere. Der er otte års garanti på batteriet.  Samtidig får man i prisen en 11 kWh Clever ladestander installeret uden beregning.

Renault Zoe kan ikke leases

Ikke mange danskere køber elbiler. I 2016 blev det kun til 1000 stk. Derfor er det meget uforståeligt, at man ikke kan lease Renault Zoe. For et par år siden var det muligt at lease den ved Reanult forhandlerne, men nu primo 2017 er det ikke muligt. Renault har privatleasing på mange af deres biler, men altså ikke på elbilen.

Hvis Reanult ønsker at få flere Zoe elbiler ud på de danske veje, så er det ikke nok med tilbyde en bil for 300.000 kr der kan køre 300 kilometer. Ok, det er et fremskridt, men de tøvende danskere tør ikke sætte penge i en elbil, da brugtbilspriserne er usikre. Men mange vil gerne køre elbil, og mange vil gerne lease dem, så de ikke sætter sig for en uoverskuelig udgift.

Prisen er 300.000 kroner

Man kan vælge mellem to versioner af Renault Zoe med 41 kWh batteri. Life versionen er den laveste udstyrsvariant og koster 299.900 kroner. Til den pris følger en bil udstyret med klimaanlæg, hill start assist, elspejle med varme, LED kørelys og R- link systemet med indbygget navigation.

Ønsker man en mere veludstyret model er det Intense versionen man skal have fat i. Her er der ud over udstyret fra Life også bakkamera, hands free card, 16 tommer alufælge, læderrat/gearknop, elklapbare spejle og 3D Sound by Arkamys standard. Denne version koster 324.900 kroner.

Renault sælger godt i Europa

Renault Zoe er den bedst sælgende elbil i Europa – cirka 100 000 er det blevet til. I Danmark stod den i 2016 for halvdelen alle solgte elbiler herhjemme. Zoe har især været populær blandt delebilsordninger som københavnske Green Mobility og TADAA, der holder til i Jylland. Kommunerne som Odense, Gladsaxe, Tåstrup og Albertslund har også taget Zoe til sig som oplagte biler til hjemmeplejen.

Batteriet på 41 kWh er samme fysiske størrelse som det 22 kWh batteri, der sidder i den nuværende udgave, og det vejer blot 22 kilo mere. Men rækkevidden er næste fordoblet, og man kan forvente, at bilen ved almindelig kørsel under realistiske forhold holder 300 kilometer mellem hver opladning.

Den nye Renault Zoe kan nu købes hos landets Renault forhandlere.

Se test af Renault Zoe

 

1 kommentar til “Renault Zoe rækkevidde på 300 kilomenter, men kan ikke leases”

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.