Grøn transport til Folkemødet med Elbilforeningen og Det Økologiske Råd

Rejs grønt til Folkemødet med Elbilforeningen og Det Økologiske Råd

Grøn transport til Folkemødet på Bornholm med Elbilforeningen FDEL og Det Økologiske Råd. Sammen med en række andre partnere har de to organisationer lanceret projektet Klimarejsen, der i 2019 og 2020 skal hjælpe de mange deltagere frem og tilbage til øen på en mere klimavenlig måde. Læs mere i pressemeddelelsen:

Når man i år tager til Folkemødet for at debattere, søge viden, netværke og demokratiserer kan det ske med en lille smule bedre klimasamvittighed. Der er nemlig i år startet et nyt initiativ op, som gør det lidt mere klimavenligt at både rejse til Bornholm, men også transportere sig rundt på øen under folkemødet.

Projektet Klimarejsen til Folkemødet arbejder med den sværeste nød at knække i klimakrisen nemlig transporten. Klimarejsen til Folkemødet har til formål at demonstrere nutiden og fremtidens grønne transportvalg ved rent faktisk at give folkemødedeltagere en hel konkret mulighed for at transportere sig klimavenligt til Folkemøde og rundt på Bornholm i de dage, der afholdes debatter på øen.

Det Økologiske Råd har samlet en flok transportleverandører som sammen gerne vil vise vejen frem mod en grønnere rejse. I et partnerskab på tværs af offentlige myndigheder, NGOer og private virksomheder har projektet gennem foråret arbejdet på at give folkemødedeltagerne et grønnere valg, når de skal transportere sig til Folkemøde og rundt på øen.

Det betyder, at deltagere på Folkemøde nu helt konkret kan tage et fly fra SAS, der flyver på 50% biobrændstoffer, tage en el- eller brinttaxi fra lufthavnen med DRIVR eller Dantaxi, leje en cykel fra Donkey Republic fra Klimarejsens mobilitetsplads i Allinge eller booke en tur i en elbil ud i det blå og grønne, hvis der skulle være behov for lidt ro til en faglig snak med en ny kontakt.

”Klimarejsen til Folkemødet er et godt eksempel på, hvordan Folkemødet kan føde nye koncepter og ideer. Klimarejsen til Folkemødet kan demonstrere grønne transportløsninger, der rækker langt ud over den Bornholmske geografi, men det er med udgangspunkt i rejsen til Folkemøde på Bornholm, at den her første klimavenlige rejse er blevet født. Det er vi stolte af og glade for” siger Bornholms Borgmester, Winni Grosbøll.

Du kan også starte din klimarejse helt anderledes og booke en el-delebil hos LetsGo eller leje én hos GoMore og køre til Bornholm. I Allinge står EON og Clever klar til at lade din elbil og FDEL og Renault står klar med informationer og prøveture med elbiler.

Det første skridt henimod en helt CO2-fri rejse

Projektet er toårigt og næste år håber Det Økologiske Råd at få endnu flere transportmidler og transportører med. ”Vi er nået langt i år, men håber næste år at se både elbusser og en færge på grønne drivmidler koble sig på Klimarejsen. Så kan vi dække alle transportkanaler til Folkemøde. Det ville være en utrolig dejlig fortælling og et flot eksempel for den danske transportomstilling i fremtiden” udtaler Kathrine Fjendbo, projektleder og grøn transportspecialist fra Det Økologiske Råd.

Partnerne i projektet vil deltage i projektets to debatter under temaet ”Klimarejsen – Vejen til klimaneutral transport””. Debatterne vil finde sted i henholdsvis Infrastrukturens telt, Brogårdscenen fredag d. 14.6. kl. 12-13 og i Klimateltet lørdag d. 15.6. kl. 13.30-14.30.

Folkemødesekretariatet og Region Hovedstaden bakker projektet op med hjælp til projektledelse, kommunikation, infoskilte løsninger på stort og småt. Der er i det hele taget stor velvilje til at få en samlet grøn rejse stablet på benene til de mange Folkemødedeltagere.

Partneres kontaktoplysninger

Kontakt projektleder: Kathrine Fjendbo Jørgensen Kathrine@ecocouncil.dk, 61783606

Region Hovedstaden: Kåre Albrechtsen, kaare.albrechtsen@regionh.dk, 24638868

Folkemødesekretariatet: Jørgen Jepsen, joergen@folkemoedet.dk, 30701441

Kontakt SAS: Lars Wigelstorp Andersen, Lars-W.Andersen@sas.dk +45 32323031

Kontakt Renault: Søren Ignaz, soren.ignaz@renault.com, 24643941

DRIVR, Haydar Shaiwandi, haydar@drivr.com, 25750600

Dantaxi, Rasmus Krochin Sørensen, rs@dantaxi4x48.dk , 45954457

Donkey Republic, Caroline Steiner, caroline@donkeyrepublic.com, 20858858

GoMore: Jacqueline Rodrigues jacqueline@gomore.com, 41999605

LetsGo: Christian Rohmann, cr@letsgo.dk, 28356577

Elbilforeningen FDEL: Camilla Messer Thomsen, sekretariatet@fdel.dk, 93921499

EON: Peter Bjerregaard,  Peter.Poul-Bjerregaard@eon.se, 30386164

Clever: Casper Kirketerp Møller, ckm@clever.dk, 52190830

Published at Tue, 04 Jun 2019 15:29:04 +0000

Stop røg og støj i din have – drop benzin og brug el.